VVS-installatør søges for VVS & El Firmaet, Ilulissat


 
Har du en teknisk baggrund, og er du vant til at gå forrest og bringe projekterne sikkert i mål? Så er du måske vores nye kollega. Som VVS-installatør hos VVS & El-firmaet i Ilulissat har du muligheden for at kombinere et fagligt udviklende job med unikke natur- og fritidsmuligheder, når arbejdsdagen slutter.

Vi har mange større som mindre projekter blandt andet en ny politistation, ny børneinstitution, kollegie samt en del boligbyggerier og serviceopgave.

Dine arbejds- og ansvarsområder vil blandt andet være:

  • Kundekontakt – både fra kontoret – men også ude på den enkelte opgave, hvor du selv har kontakten og giver en hånd med.
  • Mindre tilbud og kalkulationsopgaver.
  • Mandskabsstyring og arbejdsledelse.
  • Styring af tidsplaner, logistik af materialer og indkøb.
  • Kvalitetssikring.
  • Problemløser på tekniske installationer
  • Bidrage og hjælpe på tværs af teams og evt. i andre afdelinger

For mere end 20 år siden startede VVS Firmaet op i Ilulissat, Grønland, som et traditionelt VVS Firma. Firmaet har løbende udviklet sig og har i dag godt 100 medarbejdere og afdelinger i Ilulissat, Aasiaat og Uummannaq. Vi tilbyder adskillige totalløsninger inden for VVS, El, Oliefyrsservice, Smedearbejde, Teknisk isolering og Auto Værkstedet. 

Faglige som personlige kvalifikationer

  • Uddannet Vvs-installatør (gerne dobbeltsproget, Grønlandsk / Dansk).
  • Relevant teknisk uddannelse – gerne erfaring med varmeforsyning, oliefyr, vandforsyning og kloakering.
  • Har en positiv og serviceminded indstilling til at samarbejde med såvel eksterne forretningsforbindelse som med den øvrige organisation. 
  • Fagligt velfunderet og har en forretningsmæssig indstilling til opgaverne.
  • Selvstændig, fleksibelt, udadvendt og samarbejdsorienteret.
  • Rutineret bruger af Office pakken, Calwin, Bygeweb m.v. Autocad (dog ikke et krav)
  • Er indstillet på et ansættelsesforhold af længere varighed.
  • Er ikke bange for selv at tage skruetrækkeren i hånden, og hjælpe efter behov
  • Kvalitetsbevidst

Vi tilbyder
Som VVS-installatør i Ilulissat får du et personligt og fagligt udviklende job.

Når du har fri, venter naturen lige uden for døren. Grønland byder på uendelige naturoplevelser med rig mulighed for jagt og fiskeri, sejlads ved Isfjorden samt slædeture i naturen omkring Ilulissat.

Udover disse unikke fritidsmuligheder får du:

  • En masse gode kolleger, der trives, og har et positivt arbejdsklima
  • Lønpakke indeholdende bolig-/bohaveflytning, ferie-/frirejse samt telefon- og evt. bilordning
  • Tiltrædelse: Efter aftale og gerne snarest muligt.

Ansøgning:
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send allerede i dag din CV / ansøgning til hr@jobbest.dk

Lyder det som noget for dig? 
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte:
Søren på tlf. 5150 7863 eller Jesper Bredahl på tlf. 00299 54 45 08 (bedst efter kl. 12,00 dansk tid) 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi behandler dine persondata fortroligt
Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed.