Har du kompetencerne og gnisten til at deltage i spændende byggeprojekter i Grønland ?

Du vil som praktikant indgå i tæt samarbejde omkring byggeledelse for store som mindre projekter. 

JobBest samarbejder med mange spændende virksomheder og kan tilbyde praktikpladser inden for de fleste fagområder og byggerier - blandt andet;

  • Lufthavnsbyggeri
  • Kollegiebyggerier
  • Boligbyggeri
  • Industri

Under praktikperioden vil der være deltagelse i koordineringsmøder med underentreprenører og håndværkere i egenproduktion, bygge- og sikkerhedsmøder med rådgivende ingeniørvirksomhed, samt forefaldende arbejde på byggepladsen. 

Du vil samarbejde med projektchefer, entrepriseleder og formænd indenfor de forskellige faggrupper. 

Følgende krav til jobbet;

  • Kørekort
  • Er under uddannelse til Bygningskonstruktør / ingeniør, VVS-/ El-installatør
  • Håndværksmæssig baggrund eller relevant byggepladserfaring gerne med reference til tidligere opgaver
  • Der tilbydes under praktikperioden logi og flybilletter til og fra Danmark.

Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning og CV på hr@jobbest.dk 


JobBest servicerer private og offentlige virksomheder i Grønland – hvor vi deltager i rekruttering af mere end 100 medarbejdere på årsbasis – indenfor alle brancher og niveauer.

Grib muligheden for at opleve Grønland, jobs med personlige og faglige udfordringer

Grønland er i sandhed en verden for sig. Isbjerge og indlandsis er nok de kendteste sider af den grønlandske natur - og med rette. Kolossale isbjerge i blåt og hvidt og i fantastiske former flyder i det dybblå hav. Indlandsisen - en helt ufattelig kappe af kilometer tyk is, der virker stivnet og fastlåst, men en bragen og knagen afslører, at også her er der bevægelse og forandring.