Fakta om Grønland:

Anden verdenskrig blev et vendepunkt i den grønlandske historie. De manglende forsyninger fra Danmark blev erstattet med forsyninger fra USA og Canada. Amerikanerne anlagde militære baser og andre installationer i landet.

Den danske isolationspolitik var dermed brudt. Efter krigen blev Grønland imidlertid atter isoleret for en kort periode.

Grønlandske og danske politikere nedsatte i 1948 "Grønlandskommissionen“, der afgav betænkning i 1950, og "nyordningen" indledtes hermed. I 1953 blev Grønlands koloniale status opgivet, og den danske Grundlov blev udstrakt til også at omfatte Grønland, hvilket indebar, at grønlænderne inden for en overskuelig fremtid skulle sidestilles økonomisk og retligt m.v. med befolkningen i Danmark.

Imidlertid blev den danske indsats, bl.a. fra nogle grønlandske politikeres side, vurderet som værende for lille, og allerede i 1960 nedsatte den danske regering et nyt udvalg, Grønlandsudvalget af 1960 (populært kaldet G-60), som havde til formål at styrke bestræbelserne for en effektivisering af ligestillingen.

5 hovedsynspunkter lå til grund for den nye betænkning, nemlig:

  • at beskæftigelsen måtte øges
  • at befolkningen skulle koncentreres i de bedst egnede byer
  • at erhvervslivet effektiviseredes
  • at uddannelserne skulle prioriteres højere
  • at boligbyggeriet skulle intensiveres.

Grønlands Styreform gennem tiderne:

1721 – 1953      Koloni

1953 – 1979      Amtslignende status

1979 – 2009      Hjemmestyre

2009 -              Selvstyre

Der er 31 pladser i Landstinget og medlemmerne vælges for en fire årigt periode. Landstingets flertal vælger ni medlemmer samt en formand, som udgør Grønlands regering, Naalakkersulut.

Her kan du se en kort film om Inatsisartut (cirka 5 minutter).

http://www.inatsisartut.gl/demokratihome/film-om-inatsisartut.aspx#

Kontakt os

JobBest

  • sp@jobbest.dk
  • +45 5150 7863
  • Ternevej 7, 7680 Thyborøn
  • Seminarievej 1 A, 6760 Ribe

Contact us

JobBest International

Mange års erfaring indenfor

  • Personaleudvælgelse / rekruttering
  • Udstationeringer
  • Udarbejdelse af personprofil
  • Udarbejdelse af jobprofil og annoncetekst
  • Indrykning af stillingsopslag på nettet eller i trykte medier

Ring og få et uforpligtende tilbud på netop Jeres ønsker!