Revisor søges til vores afdeling i Stoholm
Som revisor hos os får du i samarbejde med firmaets partnere selvstændigt ansvar for en række mindre og mellemstore virksomheder indenfor forskellige brancher, ligesom du vil indgå i revisionsteamet på andre kunder.
Udover revision og regnskabsmæssig assistance tilbyder vi en lang række rådgivningsydelser. Det er dit tætte samarbejde med kunden der giver mulighed for at rette fokus på de udviklingsmuligheder, der vil være til størst gavn for kunden.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer at du har erfaring fra et revisionskontor, er engageret, ambitiøs og ansvarsbevidst. Vi ser gerne at du er registreret revisor, cand.merc.aud, HD (måske i gang) eller anden relevant uddannelse.
Personlige kvalifikationer
Du er udadvendt, imødekommende og serviceminded. Du kan arbejde selvstændig og er initiativrig. Du har gode samarbejdsevner, er struktureret i hverdagen og kan overholde deadlines.
Vi kan tilbyde et selvstændigt job med stor kundekontakt, ægte mulighed for at udvikle dine faglige kvalifikationer, attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har fokus på at du skal have en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv.
Vi løser mange opgaver i fællesskab, hvor vi arbejder på tværs af afdelinger og funktioner. Du vil fra staten indgå i et netværk af kollegaer som du samarbejder og sparrer med i dagligdagen.
Interesseret:
Så send gerne en ansøgning til hr@jobbest.dk
Du er også meget velkommen til at ringe til Frans Dahl på 97541600 for yderligere oplysninger eller en personlig samtale.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Dahl, Rask & Partnere Statsautoriseret Revisionsaktieselskab driver Stoholm Revisionskontor, Kontorhuset i Jebjerg samt en afdeling i Skive. Vi beskæftiger 14 medarbejdere, heraf 3 statsautoriserede og registrerede revisorer. Vi betjener både små og mellemstore virksomheder indenfor det private erhvervsliv.
I vores afdeling i Stoholm udfører vi rådgivning, revision, regnskabsmæssig- og bogføringsmæssig assistance for en lang række mindre og mellemstore virksomheder indenfor forskellige brancher. I øjeblikket beskæftiger vi 9 medarbejdere i Stoholm afdelingen.