Revisor / Billund

Revisor søges til Billund

Centerrevision Billund Statsautoriseret Revisionanpartsselskab har stor tilgang af nye kunder, som vi hjælper med både rådgivning og revision – og tilgangen fortsætter! Vi søger derfor yderligere en kollega, som kan hjælpe med og rådgive vores kunder om deres regnskab.


 
Dine arbejdsopgaver kommer derfor til at indebære:

  • Revision – bl.a. regnskabsafslutning, skatteregnskab og bogføring
  • Rådgivning inden for opstart af virksomhed, generationsskifte og stiftelse af datterselskab
  • Oplæring af revisorelev/-trainee – i tæt samarbejde med dine kolleger.

Vi forventer, at:

  • Du har en høj arbejdsmoral og tager ansvar for dine opgaver og kunder
  • Du er klar til en selvstændig og engageret indsats
  • Du trives i et til tider hektisk miljø med daglige udfordringer
  • Du er indstillet på at dygtiggøre dig
  • Du trives med tæt kundekontakt

Du har en teoretisk og praktisk baggrund som:

  • Revisor
  • Cand. Merc. Aud
  • Financial Controller
  • HD (R)

Nyuddannet eller med erhvervserfaring

Din Profil:

  • Engageret, loyal og professionel ved servicering af kunder
  • Fagligt kompetent til at løse alle typer opgaver for en alsidig kundeportefølje. 
  • Åben, udadvendt, imødekommende, initiativrig og god til at kommunikere
  • God til at bevare overblikket og arbejder struktureret
  • Bidrager til et godt socialt fællesskab og arbejdsglæde

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med faglige udfordringer og muligheder for personlig udvikling.

Masse af spændende kunder i lokalområdet – heriblandt en del iværksættere – hvilket giver dig en anderledes og spændende hverdag. Du er selv med til at bestemme, hvordan din dag er sat sammen. Vi tror på frihed under ansvar, så det får du masser af her.

Vi går langt for, at medarbejderne får en god balance mellem arbejds- og privatliv, hvilket ellers kan være svært i vores branche. Derfor arbejder vi 1 time ekstra den første halvdel af året, hvorefter vi flekser eller går tidligere resten af året, så regnskabet går op i sidste ende.

Som en del af Kreston Danmark får du mulighed for at videreuddanne dig og holde dit opdateret inden for området. Og så afholder FSR også nogle kurser, som der vil være rig mulighed for at deltage på, såfremt det skulle have din interesse.

Har du lyst til at blive en del af Centerrevision Billunds udvikling og fremtid;
Så mail din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer til hr@jobbest.dk 

For yderligere oplysninger, kontakt Søren Pedersen tlf.: 51 50 78 63


Centerrevision Billund blev startet i februar 1990 af statsautoriseret revisor Svend Aage Stolten, og har således gennem mange år opbygget et indgående kendskab til det lokale erhvervsliv og deres samarbejdspartnere.
Målsætningen at være kundernes sparringspartner i områder der spænder lige fra bogføringshjælp til forretningsudvikling og rådgivning i forbindelse med generationsskifte.
Gennem et tæt og langvarigt samarbejde opnås et godt grundlag for at kunne yde den bedste og mest engagerede rådgivning til vores kunder.
Centerrevision Billunds klienter er et bredt udsnit af erhvervslivet og spænder over detailhandel, håndværk, industri, transport, ejendomsudlejning, service mm..

Kreston Danmark:
Vi er medlem af Kreston Danmark er en del af det verdensomspændende Kreston International, som består af uafhængige revisionsfirmaer. Kreston International er repræsenteret i 125 lande og har mere end 25.000 medarbejdere. 

Kontakt os

JobBest

  • sp@jobbest.dk
  • +45 5150 7863
  • Ternevej 7, 7680 Thyborøn
  • Seminarievej 1 A, 6760 Ribe

Contact us

JobBest International

Mange års erfaring indenfor

  • Personaleudvælgelse / rekruttering
  • Udstationeringer
  • Udarbejdelse af personprofil
  • Udarbejdelse af jobprofil og annoncetekst
  • Indrykning af stillingsopslag på nettet eller i trykte medier

Ring og få et uforpligtende tilbud på netop Jeres ønsker!