Regnskabschef søges  

Er du ekstremt detaljeorienteret, god til at holde struktur i dine arbejdsopgaver, og har du en passion for bogholderi? Så er du måske vores nye regnskabschef i vores administration hos Hotel Hans Egede A/S.

Om jobbet som regnskabschef
Stillingen er meget alsidig og indebærer kendskab til alle væsentlige funktioner for en moderne administrativ stilling. Som regnskabschef hos Hotel Hans Egede A/S, vil du være ansvarlig for den daglige afstemning og opgørelse af vores to hotellers mange forskellige afdelinger samt vores restauranter og konference- og selskabsafdeling. Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores økonomiske processer kører glat og præcist. 

Vi søger en person, som kan holde overblikket over de mangeartede opgaver, der findes i vores organisation, og som kan lede vores bogholderi med sikker hånd i samarbejde med vores regnskabsassistent og direktion. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Rejse og bolig kan stilles til rådighed for udefrakommende ansøgere.  

Bolig kan stilles til rådighed
  
Dine daglige arbejdsopgaver 

  • Daglige kasseopgørelser 
  • Finans-, debitor- og kreditorbogholderi 
  • Lønninger 
  • Afstemninger og controlling 
  • Vedligehold af hotellets operative styringssystem Spectra og vores POS-system 
  • Månedlig afrapportering 
  • Kvartalsrapporter 
  • Årsafslutning i samarbejde med revisor 
  • Diverse ad-hoc opgaver 

Om dig 
Du trives i et travlt og energisk arbejdsmiljø, hvor vi kommunikerer uformel og direkte. Vi arbejder med faste rammer og procedurer. Du vil som regnskabschef være den, der dobbelttjekker vores forskellige afdelingers tal og regnskaber. Det er derfor vigtigt, at du er standhaftig og ikke giver efter for vanskeligheder og elsker en udfordring.  

Dine kvalifikationer  

  • Relevant uddannelse inden for regnskab og økonomi 
  • Minimum 10 års erfaring med lønadministration og bogholderi 
  • Indgående kendskab til finansbogholderi og regnskabsafslutning 
  • Erfaring med Uniconta er et krav 
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk 
  • Stærk analytisk sans og opmærksomhed på detaljer 

Ansøgning: 
Sidste ansøgningsfrist er d. 1. oktober 2024, men ansøgninger bliver behandlet løbende. 

Nærmere information om hotellet og stillingen som Regnskabschef kan indhentes hos adm. direktør Jørgen S. Bay-Kastrup, tlf. +299 34 80 02 eller jbk@HHE.gl 

Ansøgning, CV med foto og vedlagt referencer sendes til Hotel Hans Egede A/S, HR-ansvarlige Christian L. Tang, tlf. +299 34 80 03 eller ct@HHE.gl.  

Om Hotel Hans Egede A/S 
Hotel Hans Egede A/S, blev grundlagt i 1987 og blev hurtigt Grønlands førende hotel, og har siden da vokset sig endnu større.

I dag råder koncernen over 2 hoteller: HHE Express, Hotel Hans Egede, med det 5-stjernede konferencecenter, samt de 2 restauranter: A Hereford Beefstouw, Seafood og ikke mindst Skyline Bar. Derudover er Nuuk Hotel Apartments også en del af koncernen.  

Hotel Hans Egede A/S bestræber sig på at være en international virksomhed i et lokalt miljø. Vi tænker internationalt, men operer lokalt og begge vores hoteller besidder hotelmiljøcertificeringen Green Key.