Elektrikere / Maniitsoq:

søger Elektrikere

Maniitsoq El-service har fået 2 større renoveringsopgaver – begge med opstart lige efter nytår – varighed vil være ca. 6 & 9 måneder, men kan også tilbyde arbejde efterfølgende.

Projekt 1:
Renovering & ny istandsættelse af 10 lejligheder.

Projekt 2:
Total udskiftning af belysning – opgradering til LED i byens institutioner
 
Kvalifikationer:
Vores nye medarbejdere skal:

  • Være uddannet elektriker
  • Have erfaring fra lignende job
  • Have solid håndværksmæssig erfaring
  • Kunne arbejde selvstændigt
  • Have gode samarbejdsevner
  • I besiddelse af kørekort B

Maniitsoq El-service tilbyder:

  • Et alsidigt og udfordrende job
  • Et godt arbejdsklima blandt dygtige kolleger
  • Vi kan stille et værelse/bolig til rådighed, som betales efter firmaets tariffer
  • Løn i henhold til ovenstående forventninger
  • Betalt op & hjemrejse efter projektets færdiggørelse

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Søren Pedersen på tlf. 51 50 78 63 eller
Arvid Andersen på +299 58 55 53 (der er 4 timers tidsforskel til Grønland, så ring gerne efter kl. 12).

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send allerede i dag din ansøgning / CV til hr@jobbest.dk

To be considered for this position, you must speak and read in Danish or Greenlandic
For at komme i betragtning til stillingen, skal du kunne tale og læse Dansk eller Grønlandsk (Det vil være en fordel, såfremt du er dobbeltsproget - men ingen krav)

MANIITSOQ El-SERVICE:
Har som privat virksomhed vist, at selskabet tør gå nye veje og har evnet at udvide sit forretningsområde fra traditionel el-installatør til også at beskæftige sig med alternative energikilder, såsom solcelleanlæg, varmepumper, vindturbiner og LED belysning. Installationer, der i dag bidrager positivt til miljøet i form af reduceret CO2 udledning og samtidig giver en forbedret rentabilitet.

GRØNLANDS VENEDIG:
I Grønland holder vi meget af at sammenligne landets små byer med verdensberømte metropoler, og fordi Maniitsoq ligger i et skærgårdsområde, der gennemskæres af små kanaler, så er byen selvfølgelig i folkemunde døbt “Grønlands Venedig”. Mindre kan jo ikke gøre det. Men dér hvor Venedig pludselig ikke længere kan være med er, når Maniitsoqs aktive eventyr åbner en port til et bagland med heliskiing, lystfiskeri efter fjeldørred, flokke af pukkelhvaler, og kontrasten mellem Evighedsfjordens rå fjeldtoppe og det rolige hverdagsliv i bygden Kangaamiut, en god times sejlads fra byen.

SEJLTURE OG HVALER
Selve sejlturen til en ørredelv er i øvrigt ikke anderledes end andre oplevelser til søs i Maniitsoq området, for i hele sommerhalvåret går hvalerne tæt ind til kysten, og især legesyge pukkelhvaler holder af at føre sig frem med luftakrobatik og halesvirp. Så hvis du føler, at lokalbefolkningen skubber på for at sende dig til havs, skal det kun tages som en opfordring til eventyr.
Skal der skrues helt op for eventyrknappen kommer du ikke udenom heliskiing i de alpine fjelde omkring både Maniitsoq og den nærliggende bygd Kangaamiut. Vi vover faktisk pelsen og påstår, at toppene omkring Evighedsfjorden har de bedste heliskiing forhold i Grønland.

 

Kontakt os

JobBest

  • sp@jobbest.dk
  • +45 5150 7863
  • Ternevej 7, 7680 Thyborøn
  • Seminarievej 1 A, 6760 Ribe

Contact us

JobBest International

Mange års erfaring indenfor

  • Personaleudvælgelse / rekruttering
  • Udstationeringer
  • Udarbejdelse af personprofil
  • Udarbejdelse af jobprofil og annoncetekst
  • Indrykning af stillingsopslag på nettet eller i trykte medier

Ring og få et uforpligtende tilbud på netop Jeres ønsker!