VVS-overmontør / Ilulissat:

VVS-overmontør til Brøndums afdeling i Ilulissat, Grønland

Brøndum Grønland søger en arbejdende VVS-overmontør til vores afdeling i Ilulissat.

Som overmontør er det særligt vigtigt, at du kan skabe tillid til og optræde troværdigt over for vores kunder, samarbejdspartnere og dine øvrige kollegaer. Herudover er det vigtigt, at du til enhver tid leverer et godt stykke arbejde gennem høj faglighed, god ledelse og struktureret styring.

Dine arbejdsopgaver
Med reference til den adm. direktør i Brøndum Grønland A/S består dine ansvarsopgaver primært i følgende:

  • Ledelse, styring, udførsel samt opsøgende arbejde / kundepleje af serviceafdelingen (primær funktion)
  • Registrering til fakturering af servicearbejder (primær funktion)
  • Styring af evt. nye servicesvende (primær funktion)
  • Planlægning og styring af entreprisers gennemførelse
  • Deltagelse i byggemøder og kontakt til bygherrer, ingeniører og hovedentreprenører
  • Mandskabsstyring og arbejdsledelse på sager
  • Materialeudtag til Indkøbsafdelingen
  • Mindre kalkulationsopgaver
  • Indreguleringsopgaver

Kvalifikationer
Du har en håndværksmæssig uddannelse som VVS-montør samt flere års erfaring som overmontør – gerne fra en lignende stilling.

Som person er du initiativrig og venter ikke på, at opgaverne kommer til dig. Du er selvkørende og trives med ansvar. Endelig kan du kommunikere positivt og konstruktivt med såvel kunder som kollegaer.

Vi tilbyder
Som overmontør i vores afdeling i Ilulissat vil du få et spændende job med plads til personlig og faglig udvikling. Herudover vil du få

  • En lønpakke, der svarer til din erfaring
  • En anvist bolig
  • Betalt op- og hjemrejse samt ferie frirejse.

Hos Brøndum Grønland A/S beskæftiger vi ca. 75 medarbejdere og løser alle opgaver inden for VVS, sprinkleranlæg, køl og ventilation, blikarbejder, rør- og procesinstallationer inden for industri og fjernvarmesektoren. De grønlandske aktiviteter er koncentreret omkring afdelingerne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, men der udføres naturligvis opgaver over hele Grønland.

Du bliver derfor en del af en større koncern med en høj faglighed og god mulighed for sparring på tværs med dine kollegaer. Efter udstationeringen vil der desuden være gode muligheder for at fortsætte karrieren i Brøndum A/S i Danmark.

Interesseret?
Lyder jobbet som den rigtige udfordring for dig? Så kontakt vores rekrutteringspartner Søren Pedersen fra Jobbest på tlf. 51 50 78 63, eller send din ansøgning samt CV til hr@jobbest.dk Vi behandler henvendelser løbende, så kontakt os snarest muligt.

Ansættelsestidspunkt: Efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ilulissat
Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med ca. 5.000 indbyggere.

De fleste af indbyggerne i byen er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri. Men turismen har i de seneste år også udviklet sig til at blive en vigtig del af det lokale erhvervsliv.

Byen rummer et stort udvalg af fritidsaktiviteter/muligheder, skoler og uddannelsessteder.

Kendetegnende for Ilulissat er Isfjorden:
Som er 40 km lang, 7 km bred og op til 1200 m dyb, og er en af verdens mest produktive gletsjere. Ved kanten af bræen afbrækkes hele tiden store isbjerge, som presses ud igennem isfjorden med en hastighed på 22 m i døgnet. Ilulissat Isfjord blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2004.

 

Kontakt os

JobBest

  • hr@jobbest.dk
  • +45 5150 7863
  • Ternevej 7, 7680 Thyborøn
  • Seminarievej 1 A, 6760 Ribe

Mange års erfaring indenfor

  • Personaleudvælgelse / rekruttering
  • Udstationeringer
  • Udarbejdelse af personprofil
  • Udarbejdelse af jobprofil og annoncetekst
  • Indrykning af stillingsopslag på nettet eller i trykte medier

Ring og få et uforpligtende tilbud på netop Jeres ønsker!